CPH STAGE // ANMELDELSE – Nedtællingen til den 18-årige Océanes selvmord – klokken 16:29 – er en trist affære. Advarselssignalerne blinker. Nogle mennesker har set dem, men ikke insisteret på et svar. De har nok i sig selv. I hvert fald har de slået sig til tåls med Océanes afvisninger. Hun vil fandeme ikke tale med en, der får penge for at have ondt af hende.⠀⠀
⠀⠀
Instruktør og dramatiker Anna Maltzer blander Océanes historie med tidens tendenser i Frankrig (og Europa) med terror, racisme, arbejdsløshed, flygtninge og almindelig undergangsstemning. Og en generations digitale dobbeltliv. Océanes har 3000 følgere på Instagram. 1000 af den vil følge hendes live stream af selvmordet.⠀⠀
⠀⠀
Amira Jasmina Jensen leverer et præcist portræt af en selvdestruktiv, ung kvinde. Splittet mellem en tyrkisk far – som insisterer på, at hun kun rekrutterer hvide veninder til at servere på hans stripklub – og en polsk-jødisk mor.
16:29 er gribende og smertefuld
På en gang offer for diskrimination, på den anden side selv racistisk i sin jargon. Taler hverken tyrkisk eller polsk. Men kommunikerer med verden på Instagram. Océane får sine 15 minutters berømmelse. Og en afslutning på en smerte, der nok er genkendelig.⠀⠀
⠀⠀
16:29 er ikke en behagelig forestilling, men den er gribende. Smerten bliver hængende længe efter.⠀⠀
⠀⠀
Fire stjerner til et generationsportræt, der formår at sætte den enkeltes smerte ind i en større sammenhæng og skabe resonans.⠀⠀
⭐⭐⭐⭐⠀⠀
16:29 spiller på CPH stage til 29. Maj.⠀⠀
Med: Amira Jasmina Jensen ⠀⠀
Instruktør/dramatiker: Anna Malzer.⠀⠀
Anmeldelsen har tidligere været bragt på POV International instagram
Foto: Daniel Buchwald
.⠀⠀
⠀
.⠀⠀
.⠀⠀