Dobbeltheden er til at tage og føle på:  Manning er fri refererer både til Chelsea Mannings løsladelse og til, at Chelsea, der blev født Bradley, fandt hjem til sin sande identitet. Undervejs kan vi så spørge os selv, hvor frie vi er; om vi gemmer en hemmelighed inde i os selv. Og om staten gør det.

Mungo Parks direktør, Lasse Bo Handberg, indrømmer, at han umiddelbart spekulerede på, om historien om den amerikanske whistleblower Bradley/Chelsea Manning var relevant i lille Danmark. Men verden er blevet lille. Dels er vi kun få klik væk fra informationer fra hele verden, dels er Danmark jo et krigsførende land, der også er involveret i de løbende konflikter i Irak. Og endelig er historien om mennesket Manning simpelthen bare god dramatik.

Forræderen Manning

Hvad der skete, er almindeligt kendt: IT-nørden Bradley Manning gør tjeneste i Irak med at sortere hemmeligstemplede filer. Han vælger at lække omkring 750.000 af dem til Wikileaks,med en stor skandale til følge. Manning bliver snart afsløret, arresteret, dømt for spionage, og vælger endelig i fængslet at træde i karakter i sin virkelige identitet som Chelsea Manning.

Som en af sine sidste embedsgerninger benåder Præsident Obama hende – eller rettere sagt; han forkorter hendes straf: Manning er fri.

Alt dette på en time og 40 minutter og kun med skuespilleren Anders Budde Christensen på scenen. Han vokser fra en femårig dreng, til en søgende teenager, til en samvittighedsplaget mand – og til sidst til en kvinde. Han agerer samtidig andre personer i Mannings liv; familien, soldaterkammeraterne og officererne, anklageren og forsvareren, medfanger og fangevogtere. Det er sublim skuespilkunst.

Dokumentarteater

Anders Budde Christensen er også dramatikeren bag denne solopræstation. Her skal han tackle den udfordring at skabe spænding i en historie, hvis slutning publikum godt kender. Det er dokumentarteater, men da Chelsea Manning ikke selv har medvirket i dets tilblivelse, kan han tillade sig at fabulere frit over Mannings moralske overvejelser undervejs – og hvordan de er med til at præge hendes valg både på det politiske og det personlige plan.

Manning er fri er ikke politisk teater i den forstand, at det handler om, hvad Manning afslørede. Hvad det angår, kan det konstateres at Staten altid har holdt på sine hemmeligheder – ikke mindst i krig.

Men Manning er fri er politisk i overvejelserne af det enkelte menneskes ansvar stillet over for loyaliteten mod Staten. Manning nægter på intet tidspunkt, at hun har overtrådt den fortrolighedserklæring, hun selv har underskrevet. Så må vi som publikum tage stilling.

Metamorfose

Nok så interessant er selvfølgelig Mannings metamorfose fra Bradley til Chelsea. At vælge en karriere i militæret er for mange underklasse-amerikanere eneste vej til en uddannelse og en fornuftig plads i samfundet. Samtidig er det selvfølgelig en mulighed for at ”performe” en maskulin identitet, som han ikke kan se sig selv i, man har fået at vide er ”den rigtige”.

En helt parallel historie – minus afsløringen af militære hemmeligheder – kunne fortælles om en af Kronprins Frederiks kolleger fra Frømandskorpset.

At vi i visse kredse udviser stor rummelighed over for forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, betyder under ingen omstændigheder, at alle børn får mulighed for frit at finde deres egen vej. Hvilken farve babytøj gav du i øvrigt, da der senest meldte sig en lille ny dreng/pige i familien?

Manning er fri er Mungo Park Classic

Manning er fri er rørende, spændende, udfordrende og ind imellem morsom. På den måde er det Mungo Park-classic. Det er scenografien også. Det virker simpelt med en bar scene med et glasbur i midten, men er faktisk voldsomt avanceret med lyseffekter og projektioner, der fungerer som alt fra dokumentation til dialogpartner til Manning, når han chatter med en ven om sine hemmeligheder. Og som optræder både som pigeværelse, kontor og fængselscelle. Og som symbol.

Anders Budde Christensen tog til USA for at researche Manning er fri, men kom aldrig til at tale med Chelsea Manning selv. Det er nok heller ikke så afgørende. Men man kan håbe, at hun en dag får en oversat version at se.

 

Fakta:

Manning er fri spiller på Mungo Park Allerød til 17. marts og igen 26.-28. marts samt på Betty Nansen Teatret til maj. Forestillingen er skrevet og spilles af Anders Budde Christensen med Maria Kjærgaard-Sunesen som instruktør.

 

Foto: Bjarke Maccarthy