”Er det okay, vi sætter os her”? En far med to mindre børn vil sikre, at jeg ikke føler min corona-distance overskredet. Det er det selvfølgelig, men augustsommeren sikrer let, at Shakes’ Macbeth i Ørstedsparken kommer til at nå sit normale publikumstal trods oprindelige corona-aflysninger.
Det er bestemt også turen værd. Tragedien Macbeth er ikke blevet forvandlet til komedie, men til farce. Med et ordentligt meta-lag, hvor skuespillerne forholder sig til deres roller (”Her skal der være en berømt monolog” – om ”er dette en dolk jeg ser” og alt det der), hvor der er indlagt pop-rock og dansenumre og referencer til alt fra Motorsavsmassakren til Braveheart.
Beskåret Shakespeare
Det sjove i den forbindelse er selvfølgelig, at ”Freedom-monologen” fra Braveheart er en Shakespeare-pastiche. Lady Macbeth får sin monolog med, men hun spiller noget mere på seksualiteten, end vi er vant til. Ellers skæres handlingen ved bl.a. at spare lange forklaringer væk. Banquo har alligevel altid hørt det hele, mens han pissede i en busk i nærheden.
Alle optræder i kilt og ankelsokker, men det er nogenlunde lige så skotsk som fynsk rygeost (hvilket måske forklarer Anders Buddes accent som MacDuff). Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår pointen med samme MacDuffs gummikylling, men Monty Python kunne godt spille en rolle her. Stilen minder.
Men tilbage til plottet: Heksene er blevet til et par wannabe punkere med mere attitude end oprør. De manipulerer Macbeth til at drømme om kongeværdigheden med en række spådomme serveret til Lykkehjulet-jingle og så kan spillet begynde.
Fem-stjernet Macbeth
Det er afgjort lettest at følge med – og sjovest – hvis man kender Shakespeares drama i forvejen. De to børn ved siden af skulle i hvert fald have lidt regibemærkninger fra deres far. Men i rent overskud og spilleglæde var det svært ikke at være begejstret. I alle aldre.
Macbeth for fire personer får fem stjerner og et inderligt ønske om, at teatergruppen Shakes får lov til at fortsætte denne tradition.
Macbeth spiller i Ørstedsparken til 27. august
Bearbejdet af Thomas Markmann (meget) frit efter Shakespeare
Med: Niels Andersen, Karin Bang Heinemeier, Rikke Bilde og Anders Budde
Denne anmeldelse er en udvidet version af samme anmeldelse i POV International Instagram.
Foto Jakob Søby