TEATER // ANMELDELSE – Det virker som en oplagt idé at opdatere Leo Tolstojs Anna Karenina for at se, hvilken morale vi kan uddrage i 2024. Trods energisk indsats fra skuespillerne og scenografen kommer tidsrejsen på Teater Republique imidlertid ikke i mål med at gøre det til et helstøbt værk.
Mon ikke vi alle er bekendt med en, der har levet i et kærlighedsløst ægteskab. Eller for den sags skyld en, der lever i et forhold, der ikke tilfredsstiller deres seksuelle lyst. Så selvfølgelig kan vi spejle os i Anna Karenina, som bryder med ægtemanden og følger passionen med den spændende Vronski.
Vi skal ikke mange år tilbage – eller befinde os i de rigtige cirkler – for at finde den holdning, at mænd da har affærer og sidespring, og at det da sker, at stuepigen bliver gravid. Hvorimod det er en skandale, hvis en hustru forlader sin mand til fordel for en elsker.
Man kan måske godt forstå, at Anna (Stephanie Nguyen) falder for den flotte officer Vronski (Christoffer Hvidbjerg Rønje) – og omvendt. Foto: Camilla Winther
Med moderne, danske briller vil vi måske tilføje en fordømmelse af moderen, der forlader sit barn for at følge hjertet (og/eller underlivet) med en ny mand. Det er en anden historie.
En god trailer
Det er den fælde, Anna Karenina bliver fanget i. I Leo Tolstojs roman og i de adskillige filmatiseringer med prominente stjerner som Greta Garbo og Keira Knightley. Det er romantiske tragedier. Således også i Anna Karenina på Teater Republique, hvor der bliver en del show ud af det erotiske aspekt i hendes besættelse, hvad man kan se i teatrets trailer på de sociale medier.
En flot scenografi, nogle nærbilleder med erotiske overtoner og fart over feltet i en slags linedance. Det er bare, som om det er alt det nye, denne version har at byde på. På papiret er det en god idé, men udførelsen halter.
Du behøver ikke at følge den slags sider på nettet for at forstå, at det handler om erotisk besættelse i Camilla Winther
Problemet ligger nok i, at historien stadig er forankret i det kejserlige Rusland, mens Anna Karenina skildres som en moderne kvinde. Eller i hvert fald som en kvindeskikkelse, der peger frem mod vor tids frigjorthed og ligestilling. Og den tidsrejse fungerer ikke rigtigt, fordi vi ikke kan lave fortiden om. Hverken familiejuraen eller moralen i de bedre kredse.
Moral og moderne normer
Et mere interessant spørgsmål ville være, hvordan en tilsvarende konflikt ville se ud i dag med moderne mennesker i et moderne samfund. Det ville kræve en væsentlig større omskrivning, og spørgsmålet er så måske, om vi overhovedet ville kunne genkende det som historien om Anna Karenina.
Men tilbage til det kejserlige Rusland, hvor dobbeltmoralen understreges fra første scene, hvor Anna overbeviser sin svigerinde om, at hun må tilgive Annas bror, der – endnu engang – har været hende utro. Hvorefter hun ser Vronski og straks bliver flammende forelsket.
Karenin bliver i Mathias Rahbæks skikkelse en ganske komisk figur og lidt af et fjog. Foto: Camilla Winther
Vi kan god forstå Anna. Karenin er en gammel stikstikker. I Mathias Rahbæks skikkelse bliver Karenin ganske komisk. Han tillægger sig selv stor betydning og er blind for, at Anna også har behov. Men han er da villig til at tilgive hende og tage hende tilbage.
Måske er det Annas magi. Hendes nye udstråling. Også Vronski (Christoffer Hvidbjerg Rønje) synes at danse efter hendes pibe. Eller som det hedder i titlen til Tone Schunnessons originale manuskript: ”Det har aldrig funnits en kvinna som Anna Karenina”.
Anna Kareninas tragedie
Og det er også Annas forbandelse. Stephanie Nguyen spiller hende med desperation og nærmest med glubende appetit på et liv uden for normerne. Som om hun dybest set er bevidst om, at hun kun har kort tid til rådighed. Om at det må ende i en tragedie.
Lige hvordan rodeotyr og cowboyhatte passer ind er lidt uklart, men det ser godt ud i traileren. Foto: Camilla Winther
Al skuespillernes energi til trods, kommer dramaet ikke rigtig i omdrejninger. Til trods for forsøg på at kombinere ”totalbilleder” af skuespillerne på scenen med nærbilleder optaget live og projiceret på tæppet over scenen, bliver det tomme tønders buldren. Det er de altså bedre til ovre på søsterscenen på Østre Gasværk.
Overordnet lykkes det ikke Anna Karenina at skræve over både at gengive en litterær klassiker (som nogen måske gerne vil genopleve) og levere et moderne erotisk drama (som andre måske forventer på basis af traileren).
ANNA KARENINA
Spiller på Teater Republique til 26. oktober
Med: Stephanie Nguyen, Christoffer Hvidbjerg Rønje, Mathias Rahbæk, Thomas Diepeveen, Eyrún Björk
Instruktion: Amanda Linea Ginman
Dramatiker: Tone Schunnesson, efter Leo Tolstoj
Anna Karenina er anmeldt som en del af teaterstoffet i POV International, men bliver af pladshensyn bragt her på siden.