TEATER // ANMELDELSE – Mungo Parks nye ”skitseformat”, hvor et projekt opsættes efter 14 dages prøver, fungerer. Nana Morks står alene på scenen i Smykket, og formår alligevel at fastholde publikum igennem en smertelig – men særdeles morsom – dannelsesrejse for hovedpersonen, Mathilde.
Måske især et ungt publikum, der er vokset op med det lidt skizofrene forhold mellem, hvem de er på de sociale medier og i virkeligheden, vil kunne spejle sig i historien. En bar scene med et bord og en kassettebåndoptager (en lidt antikveret teknologi, men ok) lader sig let flytte, f.eks. ud på ungdomsuddannelserne.
Hovedpersonen er misundelig. Som barn følte hun sig forbyttet, for det kunne da ikke være rigtigt, at hun skulle vokse op i en almindelig familie. Hun burde da vokse op i rigdom – være speciel. Men det lykkes aldrig. Hun er helt almindelig og gift med en helt almindelig mand.
Smykket med klassisk forbillede
Indtil den dag, hvor han skaffer hende en invitation til en eksklusiv gallafest … og skaffer dem en masse problemer på halsen, ikke mindst da hun låner titlens smykke.
Der er gode observationer, vittige pointer og mange gode grin i denne grundlæggende tragiske historie om vores se-mig-kultur. Selv om Smykket er inspireret af romanen af sammen navn af Guy de Maupassant.
Nana Morks fylder energisk scenen (med hjælp fra enkelte båndede replikker) og efterlader efter en lille time et samlet godt indtryk til 4 stjerner.
Smykket spiller på Mungo Park til 28. november
Med: Nana Morks (Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani, Jonas Munck Hansen, Frida Lambrecht Beckmann – stemmer)
Iscenesættelse og bearbejdelse: Anders Lundorph
Pressefoto
Anmeldelsen har tidligere været udgivet under POV International instagram